Et af de ældste hoteller i Las Vegas, som stadigvæk eksisterer, er siden åbningen i august 1966 endnu ikke gået af mode. Det nyligt renoverede hotel er stadig kejser af byen. Med alle de forandringer denne berømte ørkenby har oplevet gennem årtierne, er forlystelserne på Caesars stadig i første klasse.
Alt fra det 11.985 kvadratmeter store kasinoområde i tre rum, til det japanske køkken på Hyakumi udstråler Vegas. Gæsterne kan nyde et af de kongelige rum med højt til loftet og kongelige badeværelser, som er lavet af marmor og har inventar af messing.
Hotellet er centralt beliggende. Derfor er man tæt på alle oplevelser Las Vegas har at byde på. Dog behøver du ikke engang at forlade hotellet, hvis du vil underholdes.
Caesars har et langvarigt anerkendt ry for at hyre førsteklasses talenter, lige siden Frank Sinatra optrådte i tiden 60’erne til 80’erne. Uanset om du kan lide Celine Dion eller Elton John, eller en af de andre af verdens fornemmeste optrædende, vil Caesar være vært for disse før eller siden. Nyd de fine drinks i det 372 kvadratmeter store Colosseum Theatre, imens du læner dig tilbage og ser forestillingen.
Hvis du er sulten, er der meget andet end japansk mad på menukortet. Nero’s er et af de hotteste steder i byen. Men ønsker du nyere italiensk mad, så prøv Rao’s. For nyligt opstartet i Las Vegas, med erfaring fra East Harlem i New York, hvor de har serveret ægte italiensk mad i over 100 år.
Ikke engang shopping hos Caesars er et spørgsmål om at besøge en enkel eksklusiv forretning eller to. Hotellet byder på over 22.000 kvadratmeters shopping paradis for besøgende med ubegrænset kapital. Over 100 førsteklasses forretninger vælger at sælge deres varer her, og de gør en succesfuld forretning. Hvad enten du ønsker et Cartier-ur eller en Guccitaske, vil du altid kunne finde noget, der kan opfylde dit behov.
Hvis sport er mere din sti, kan Caesars også opfylde dette ønske. ”Neil Leifer” galleriet er berømt for sin samling af sportsautografer. Gratis entré sikrer at du har penge tilovers til at købe et af de unikke billeder.
Der er et billede af Muhammed Ali, som står overfor Sonny Liston efter kampen, der gjorde ham berømt. Ydermere er der et billede af den berømte galophest Secretariat, da den vandt Kentucky derbyet. Der er endda et billede, der viser John F. Kennedy med vicepræsident Lyndon Johnson, der sammen starter baseballsæsonen i 1961 ved at smide den første bold på banen. Fotografens værker har været præsenteret i Time, Sports Illustrated, samt flere andre store og anerkendte magasiner.
Caesars poolområde er altid et af de mest populære samlingssteder. Der er fire separate pools i den 1,8 hektar store have, med det meget passende navn ”Gods Pool” oasen. Arealet ligner en ægte romersk spa med romerske bade, som er omgivet af store stensøjler.
”Qua Spa” kurstedet tilbyder et arktisk isrum og en imponerende række af forskellige forkælende behandlinger i en afslappende atmosfære. I dette paradis vil alle finde noget, der kan få bekymringerne til at forsvinde, med over 2.000 kvadratmeter af boblebade, saunaer, solarier og meget andet.
Kom og bliv behandlet som en kongelig på Caesars på ”The Strip” i Las Vegas.