Enhver by i Amerika har en hovedgade. Dette gælder også mange europæiske byer, men mange af dem går i ring og det er derfor svært at sige hvilken, der er hovedgaden. Men det er ikke et problem i Las Vegas. Gaden hedder Fremont Street. Naturligvis vil de der går på The Strip protestere. Men besøger du Fremont Street, er du ikke i tvivl.
New York har Times Square på Broadway, hvor neonlysene imponerer de besøgende. Paris har det passende tilnavn ”lysets by”. Men Las Vegas er unik. Ingen steder uden for Asien, kan man finde en så forblindende række af syn og lyde.
Da den er beliggende under et permanent tag, har gaden med kasinoer over to millioner lys og det nyeste af det nyeste lydudstyr. Den kombinerede virkning er, ja, elektrisk. Under det 350 million kroner dyre tag går cirka en million besøgende årligt, hvis ”går” er det korrekte ordvalg.
På mange aftener føles det mere som at være bolden i en flippermaskine. Ikke at det er overfyldt af mennesker, men man bruger så meget energi på at suge alle indtryk til sig, at man kommer til at ramme en skulder jævnligt.
27 meter over gadeniveau befinder sig 12,5 millioner synkroniserede lysdioder, der producerer millioner af farvekombinationer, ledsaget af animationer og video. I det ene øjeblik er det en tv-udsendelse, i det næste kan det være et udefinerligt kalejdoskop, der springer én i øjnene. Blandt de mere kendte skilte er ”Glitter Gulch’s Vegas Vickie”, der eksemplificerer alt, hvad der indbefatter Las Vegas: kunst, sjov, sorgløshed og galskab.
Videoerne bliver projiceret over taget også. Nogle varer adskillige minutter, og denne række af videoer spænder fra ”The Drop”, et psykedelisk begivenhed a la 1960’erne, til ”Area 51” hvor menneskeheden kæmper mod rumvæsner. ”Above and Beyond” giver de besøgende et syn af jorden fra rummet, mens ”Fahrenheit at Night” viser nogle af dem Las Vegas er mest kendt for: Smukke kvinder.
Der er masser af butikker, alt fra små indendørssteder til fritstående kiosker. Meget af det de tilbyder, er hvad man vil forvente. Små nipsting, der går i stykker første gang ens barn leger med det. Men der er anderledes og interessante genstande her og der. Om ikke andet, kan man købe en doughnut hos ”Krispy Kreme” og nyde udsigten fra deres fra udendørs gårdhave.
Taget over gaden er 420 meter, så der er stor risiko for at glippe noget af det interessante. Man må derfor hellere planlægge at gå to gange – i det mindste én gang i ædru tilstand.