The Venetian

The Venetian Las Vegas
The Venetian

Hotellet kaldet The Venetian er både et lækkert feriested, men også et sted for pokerturneringer. Men dette er ikke det eneste hotellet kan præstere. Det byder nemlig på en hel del andet også. Der var engang, hvor der ved siden af The Venetian lå det legendariske Sands Hotel. Men Frank Sinatra og resten af gruppen Rat Pack var langt væk fra scenen, på det tidspunkt hvor den ærefulde bygning blev nedrevet, for at skabe plads til The Venetian. Dette storslåede hotel kom til at koste flere milliarder, og da det åbnede i 1998, blev det et af de centrale steder for underholdning og luksus i Las Vegas.

Hotellets massive vægge omgiver mere end 4.000 suites og et 11.000 kvadratmeter stort kasino. Men hotellet byder på meget mere end bare mere plads.

Ikke engang to år efter hotellet åbnede, blev der tilføjet et kunstmuseum – The Guggenheim Hermitage. Museet viser værker af impressionistiske kunstnere. Mindre end et år efter blev endnu en fremragende samling vist frem. Denne gang handlede udstillingen om kunst gennem tiden, det var mesterværker af malerier fra Titan til Picasso.

Da de opfindsomme hotelejere endnu ikke kunne se sig tilfredse, tilføjede de endnu et kunstmuseum to år efter. Dette indeholder værker af Renoir, Gauguin, Matisse samt mange andre. Sammenlagt byder de tre museer på værker, der knap nok er at finde på de store museer i New York eller hvilket som helst andet sted.

For dem, der er til en mere livlig form for underholdning, har The Venetian meget at vælge i mellem. Den specielle gruppe kaldet Blue Man Group optræder i teatret kaldet Blue Man Theatre. Her vises nogle af de mest forbløffende fysiske kunster nogensinde set. Man skal se det med egne øjne for at tro på det, eller dvs. bagefter undrer man sig.

The Phantom of the Opera musicallen skabte muligheder for en ny variant, som bliver fremvist på The Venetian. Et stykke ud over det sædvanlige som de, der nød det originale stykke med sikkerhed må se.

Sammen med al underholdningen er der shopping, spisning, spil samt mange andre ting at foretage sig. Man kan besøge gårdspladsen med spisesteder beliggende i The Grand Canal Shoppes, hvor man kan opleve ægte kogekunst fra Venedig. Man kan også besøge den 1.000 kvadratmeter store Tao natklub, hvor man kan finde ud af, hvad dans går ud på. Dagen efter kan man spise frokost på The Aquanox.

Man behøver ikke at rejse til London for at se Madam Tussauds voksmuseum. Der er et inde i hotellet, som ligner næsten på en prik. Fuld proppet af kendte figurer der er så livagtige, at det vil imponere ung som gammel.

Mand der sejler i gondol i The Venetian Las Vegas
Nyd en tur i gondol i hotellets egen kanal

Derefter kan man slappe af ved de 20.200 kvadratmeter store poolomgivelser. Her kan man nyde de tre pools eller tilbringe tid i boblebadet. Da det er beliggende over 4. etage i det venetianske tårn, har man en fantastisk udsigt, mens ens bekymringer skylles væk. Når man er tørret, kan man tage en tur i gondolerne langs kanalerne, hvor man vil opleve Venedig i Las Vegas.

The Mirage

Hotellet ”The Mirage” er ejet af MGM Mirage. Hotellet byder på 3.000 værelser og stilen er Hawaii. ”The Mirage” er lige så meget et hjem for underholdning, som det er et sted, man kan overnatte. For over 40 år siden var det kendt som ”det udstødte”, men hotellet er i dag ultramoderne, som et hvilket som helst andet sted i Las Vegas.

Når du kommer ind ad hovedindgangen, befinder der sig en overdådig tropisk regnskov. Den er beliggende under en 30,5 meter høj kuppel, hvor 18 meter høje palmetræer giver skygge. Ikke langt herfra er lagunerne, hvor gæsterne kan svømme eller gå langs med palmerne. Med to pools og en række af klipper, hvor vandet damper ned i grotter, er dette intet mindre end et menneskeskabt paradis! Du kan også bevæge dig op i ”The Paradise Cafe” (Paradiscafeen), eller i baren kaldet ”The Dolphin Bar” (Delfinbaren), hvor du kan nippe til en kold drink på en varm Vegas dag.

Hvis du føler dig særligt varm, eller ønsker at komme lidt væk, så gå ind i det nøgne område og hop i poolen. Dette er et beklædningsfrit miljø, hvor du kan læne dig tilbage og iagttage ”den lokale skønhed”, alt i mens du nipper til en drink fra baren. Du vil nyde naturens egne mirakler, da solens stråler skinner ind, samtidig med at delfinerne svømmer blot få meter fra dig.

Du kan også besøge andre af hotellets dyreattraktioner, ”The Secret Garden” og ”Dolphin Habitat” (den hemmelige have og delfinernes hjemsted). Disse områder er nøje rekonstrueret efter et tropisk paradis. Her flyver, svømmer og kravler dusinvis af arter rundt konstant. Den 9,5 millioner liters pool huser adskillige atlantiske flaskehalsdelfiner i det sandede, kunstige koralrevssystem, der er på bunden. Delfinderne nyder variationerne, der findes i de fire forskellige pools – det samme gør tilskuerne.

Hvis du ønsker et nærmere blik på havets liv, så besøg ”The Aquarium” (akvariet). Dette er et knap 76.000 liters indhegnet havvand, som huser mange forskellige interessante fisk og andet liv. Der er mere en 60 arter repræsenteret blandt de 1.000 dyr, og alle er lette at få øje på igennem de 16 meter lange, 2 meter brede, og 10 centimeter tykke akrylvægge.

Indtil for få år siden var hotellet vært for Siegfried og Roy showet med hvide tigere. Men Roy blev angrebet af et af dyrene og showet lukkede derfor ned. Heldigvis er tigerne stadig tilstede, og du kan finde dem i ”The White Tiger Habitat” (hjemstedet for de hvide tigere).

Disse skønheder (tigerne) fremvises 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen, i en nøje kontrolleret miljø. De har både pool, springvand og imiteret bjergterræn, de kan boltre sig i. Det er en godbid både for tigerne og for tilskuerne.

Udenfor er ”The Mirage” vulkanen. Det er en kunstig Vesuv, som i løbet af aftenen går i udbrud. I slutningen af hver time, fra kl. 19 til 24, skyder den røg og flammer højt op i nattehimlen.

Vulkanen er kreeret af designerholdet, der hjalp med at udvikle springvandet på Bellagio Hotellet. Dette er en attraktion, som ikke må forbigås. Vulkanen er over 15 meter høj og grundlagt på et 1,2 hektar stort vanddækket areal. Det har imponeret besøgende i næsten 20 år. Selv lugten er interessant. For at tildække lugten af gas, som bliver brugt til at give vulkanudbrud, forstøves der med en dejlig duft af Piña Colada (drink med kokossmag).

Kom og duft brisen på ”The Mirage”.

The MGM Grand

MGM Grand Hotel Las VegasMGM har en lang og storartet tradition som en underholdningsvirksomhed. Nogle af de mest bevarede film fra det tyvende århundrede er produceret af dette ”levende billede” selskab. Men i de sidste årtier af det tyvende århundrede, udvidede virksomheden til andre former. The MGM Grand er et pragtfuldt eksempel.

Oprindeligt beliggende i, hvad der nu hedder ”The Bally’s Las Vegas”, men denne grund blev solgt i 1986, hvor opførelsen af noget større, bedre og tydeligere begyndte. Disse tre ord er lette at forbinde med MGM og de passer godt som en beskrivelse af det nuværende MGM Grand.

Det blev færdigbygget i 1993, beliggende på ”The Strip” – en ca. 6,5 kilometer lang boulevard fyldt med de største kasinoer, hoteller og ferieejendomme i verden. Et 30-etagers hotel dækker næsten 28.500 m² og det huser over 5.000 værelser. Desuden tilbyder hotellet også et 35.303 kvadrat meter stort kongrescenter, samt ”the CBS Television City” i Las Vegas, og et af de største kasinoer i byen. På de over 15.800 kvadratmeter finder du flere spil, end nogen andre steder.

Mens du er på kasinoet, kan du gå få skridt væk og ind i ”The Lion Habitat” – Løveboet. Bag glasvægge kan du på tæt hold observere ti løver ligge henslængt på ”savannen”. De bliver udskiftet med jævne mellemrum, hvor de så har et permanent hjem på ejerens gård, der ligger ca. 16 km. udenfor Las Vegas.

Entréen er gratis og du kan tage et billede (uden blitz) med løverne i baggrunden. Derefter kan du gå over i gavebutikken, hvor du kan købe noget, der støtter dem. En del af overskuddet går til at bevare disse pragtfulde skabninger.

Las Vegas, og specielt MGM Grand, har udviklet sig til meget mere end blot gambling over de sidste 20 år. Spektakulær underholdning er altid at finde. Hele byen er nu en familievenlig kilde til underholdning. MGM Grand bærer den opgave til top.

Der er den elegante La Femme produktion, som hylder ”kunsten af de nøgne”. Det foregår med 13 ballettrænede dansere. Forestillingen er skabt fra traditionen ”Crazy Horse” i Paris og er ligeså smagfuld.

Du kan udføre din egen dans på MGM genskabelsen af det berømte New York diskotek Studio 54. Utvivlsomt tammere end det originale, hvor kokain på toiletterne var en uophørlig begivenhed. MGMs udgave giver mange muligheder for at blive ”høj” på den stoffrie måde.

Cirque du Soleil tilbyder deres blændende forestilling på høj line: KA, som vises på MGM. Det kombinerer verdensklasses akrobatkunstnere med et storslået teater. KA fortæller eventyret om kejser tvillinger på en rejse for at udføre deres skæbner. Det er et asiatisk tema, og det fuldføres til mindste detalje. Du får en samling af krigerisk kunst, der i elegant bevægelse udføres af en trup af verdensberømte akrobatkunstnere.

Hotellet i sig selv er en form for høj lines underholdning for besøgende. Udover de 4.000 almindelige værelser er der 751 suiter. Men det stopper ikke her. Den øverste etage består af 51 luksuriøse værelser, der indenfor hotellet tilbyder butlere, servering af mad og en hvilken som helst anden form for forkælelse. Dog er der det lille problem, betalingen beløber sig på $800 til $6.000 pr. nat. Gulp!

The Atomic Testing Museum

På nr. 755 East Flamingo Road i Las Vegas befinder der sig et af de mere usædvanlige museer, som besøgende til denne vilde by kan opleve. Taget i betragtning af at vi taler om Las Vegas, siger det alligevel en del. Ja, faktisk ville dette museum blive kaldt usædvanligt, uanset hvor vi befinder os. Usædvanligt fordi, på den adresse ligger The Atomic Testing Museum – Museet for atomforsøg.

Museet er stort set finansieret af Smithsonian og bliver drevet af Nevada Test Site Historical Foundation. Det tilbyder udstillinger og videoer, som dokumenterer den næsten 50-årige lange historie med undersøgelser af atomvåben i Nevada.

Under Anden Verdenskrig var det største sted for atombombeforsøg i nærheden af Alamogordo i New Mexico. Da tiden var inde for forsøg med brintbomber, blev placeringen flyttet til Nevada.

De lokale indbyggere samt de besøgende på kasino, kunne i mere end 4 årtier mærke jorden ryste og derefter se de svampeformede skyer med midtpunkt i Nevadas ørken, der må siges ikke var for langt væk. Kasinospillerne gemte sig under bordene, imens lysekronerne svingede. Senere flyttede forsøgene under jorden, hvor det radioaktive nedfald ville blive indkapslet. Men de menneskeskabte jordskælv var lige så stærke, hvis ikke stærkere.

Fra 1992 var det delvist på grund af en aftale mellem supermagterne, der skulle stoppe virkelige forsøg, at røgen forsvandt og jorden blev stille. Men historien fra alle disse forsøg er blevet bevaret på The Atomic Testing Museum.

Besøgende kan læse om den voksende styrke på brintbomber, da de fortsatte udviklingen fra januar 1951 til det sidste forsøg i september 1992. Hen ad vejen er bomberne blevet mindre, men eksplosionerne er blevet større. Der er et utal af udstillinger, videoer og endda nogle få interaktive apparater. Besøgende kan faktisk betjene den samme type våben, som blev brugt til at håndtere radioaktive materialer, bag et beskyttende bly-glas bur.

The Ground Zero Theater giver en dybdegående præsentation af indsatserne brugt til at bygge det amerikanske arsenal. I denne cement imiterede bunker får de røde lys og træbænke med dekorationer til at ligne den ægte. Du får et blik ind i verdenen hos dem, der laver bomber samt produkterne heraf. På trods af deres ødelæggende kraft, vil de fleste blive fascinerede af den store svampeformede sky, der opstår som følge af gigantiske eksplosioner.

Der er masser af fotografier, blandt andet et som afbilder et af de første amerikanske atomforsøg: the Bikini Atoll i 1954. I det ene sekund eksisterede øen, i det næste var den fordampet.

Sammen med de historiske og videnskabelige fremvisninger, er der samlinger af beslægtede mindeværdige ting fra den dag, kaldet ”Atom Bomb and Pop Culture” – Atombombe og popkultur. Du kan finde morgenmadsæsker, som tilbyder en atombombe ring, samt den engang populære ”Atomic Cocktail” og andre ting fra en tid hvor videnskaben bag bomben var tilbedte og ikke frygtede.

Mens du alligevel er der, kan du købe en Albert Einstein T-shirt. Selvom han hverken arbejdede på projektet eller gjorde nogen forskning indenfor atomfysik, hjalp hans brev til Franklin D. Roosevelt til at opmuntre USA til at indlede forskningen under 2. verdenskrig.

Da museet er beliggende inde i Frank H. Rogers forsknings- og teknologi bygning, var det først i stand til at åbne i marts 2005. Her beskæftiges også kyndige medarbejdere, som faktisk arbejdede på forsøgsbasen. Disse kan besvare de besøgendes spørgsmål. Så kom og få et indblik fra dem som var førstehåndsvidner til begivenhederne.

Stratosphere Hotel og tårn

The Stratosphere HotelThe Stratosphere Hotel er ikke det største hotel i Las Vegas og har ej det største kasino. Men det har noget, der ikke er andre steder, hverken i Las Vegas eller nogen andre steder: Stratosfæretårnet.

Tårnet er, som det er bekendt lokalt, 350 meter højt. I toppen er der indrettet en roterende restaurant.

Der er både mulighed for at stå inde og ude for at iagttage på observationsdækket. De tilbyder også en lounge, restauranter og naturligvis det fantastiske udsyn. Vinduerne går ned til gulvet på en måde, så det er muligt at se direkte ned og se hvad der er under – intet andet end luft.

På 30 sekunder vil elevatoren køre op i toppen med 550 meter i minuttet, eller hvad der svarer til tre etager i sekundet. Heldigvis kører elevatoren lidt langsommere den modsatte vej …

Udover observationsdækket er der adskillige gysende ture, som er meget populære. The Big Shot, X-Scream og Insanity er alle passende navngivet. Hver af dem er nok til at tømme enhver for adrenalin, langt tid før man skal ind og spille på kasino. Men så alligevel – hvis man spiller vil man forblive i det sus, som disse ture handler om.

The Big Shot er næsten 335 meter højt og kvalificerer sig dermed som den højeste gyser rutsjebane i verden. The Insanity er med sine knap 275 meter lidt mindre, men når den snurrer vognene rundt med 65 kilometer i timen, fortjener den sit navn alligevel. X-Scream er blot 264 meter højt, men fortjener også sit navn, eftersom den lader passagererne falde ud over kanten.

For de, som foretrækker at blive gift med et udsyn, er der en kirke under skyerne. Hvert år kommer mange folk stadigvæk til Las Vegas for at blive gift, og denne kirke er betydeligt bedre end de snuskede kirker på hovedgaden The Strip.

Endvidere er der også andre former for underholdning. Voksenrevyen med vampyrer som hovedtemaet kaldet The Bite (biddet), kan kun blive fremvist i Las Vegas, hvor det usædvanlige er normalt. Så er der også showet American Superstars, der viser hvor de kendte look-alikes får en chance for berømmelse, mens man morer dig.

Hotellet er beliggende på den nordligste del af kasinoerne på The Strip, og er det eneste beliggende i Las Vegas by, der er præsentabelt. De andre er teknisk en forstad til paradis. Med 2.444 værelser og et 7.430 kvadrat meter stort kasino, er det på ingen måder det største, men det er højst sandsynligt det mest usædvanlige.

Da hotellet var færdiggjort i 1996 tog de ikke entre, men beliggenheden viste sig at komme dem til fordel. Det er centralt beliggende mellem The Strip og centrum. Dette er bekvemt for dem, der ønsker at se det hele, inklusiv Fremont Street. Værelserne er billige men tilstrækkelige, og kun få tager til Las Vegas for at opholde sig på værelset. På den anden side er der masser af spil i kasinoet, hvor man kan bruge en hel del flere penge. Så vær ikke bange – gem det til rutsjebanen.

Spis godt i Las Vegas

Burger med amerikansk flagNår man anvendte ordet “spise” i sammenhæng med Las Vegas tidligere, ville det få de fleste med forstand på mad til at udbryde grin. Ja, du kunne godt få en bøf for 12 kr. men så var den knap nok spiselig. Ad libitum buffeterne for et beskedent beløb var ikke spor bedre. Den billige mad var til, som alle vidste, simpelthen for at få folk til at spille deres penge op i stedet.

Men Las Vegas har forandret sig.

Der findes nu næsten ligeså mange fine restauranter i Las Vegas, som der findes i New York eller Paris. Og ”fin” i denne forstand er en underdrivelse. Las Vegas har formået at tiltrække nogle af verdens bedste kokke, og er dermed blevet en ægte restauratør by. Hvad enten du ønsker noget godt men simpelt så tag til ”Planet Hollywood”, eller ønsker du intet mindre end det bedste, vil du altid finde noget, der tilfredsstiller dit ønske.

”Bouchon” på hotellet The Venetian er et populært sted for Vegas’ madelskere. Med en rimelig pris, er maden fremragende i den franskinspirerede restaurant. Med en fyldt bar og private værelser, får du en atmosfære, der passer til det fine måltid.

Ønsker du en fuldt ud 4-stjernet fransk middag, skal du dog besøge ”Le Cirque” i Las Vegas. Dette er en import fra New York, og har derfor alle de fremragende karakteristika fra denne storbys fornøjelser. Hummeren er, som de siger, værd at dø for, også selv om din kur kun tillader få stykker i din salat. Den i forvejen fremragende gammeldags tomatsuppe, får her et nyt pust med morkel champignoner, hvilket skaber en karakteristisk ret.

Atmosfæren her er stille og intim, og indretningen bærer præg at et cirkustema, det udgør de perfekte rammer til en middag for to. Sørg for at klæde dig pænt på, da en hverdagsbeklædning ikke gør sig godt blandt Las Vegas’ eksklusive personer.

Hvis du vil finde den bedste mad fra havet her i byen, så er ”Commander’s Palace” beliggende inde i ”Planet Hollywood” stedet, du skal tage hen. Her er de kendte for deres rødder tilbage i New Orleans, så du kan selvfølgelig finde mange lokale retter. Atmosfæren er god, indretningen er cremefarvet og sort, der sammen med guld gør det til en visuel nydelse, der er perfekt sammen med den kulinariske oplevelse.

Retterne er relativt dyre, men de hver en krone værd. For eksempel kan en forret med rejer, udgøre et helt måltid i sig selv. For de rigtige modige findes der en skildpaddesuppe. Til hovedret bør du prøve svinemørbrad med cayenneketchup, og vær så klar til at æde som et svin. Glem ikke at prøve en dessert med brødbudding, også selv om du bliver nødt til at dele den med en efter det store måltid.

Hvis du ønsker en fantastisk bøf, så skal du prøve ”Tillerman”, en Las Vegas specialitet igennem mere en 25 år. Fisken er tilmed ligeså god, og menuen har muligheder nok til at tilfredsstille en hel familie. Vinkortet er fortrinligt, de tilbyder årgange fra Californien, Spanien og tilmed Argentina og Syd Afrika. De sidste to tilbyder fornøjelige variationer.

Gourmet pizza”Planet Hollywood” er stedet at besøge, hvis du ønsker amerikansk mad. Det er beliggende inde i Caesars Palace, og her tilbydes alt fra burgere til gourmetpizza samt en række af sandwichs. På den livlige side, hvis man kalder interiøret for ”dekoration”, vil det være en bjørnetjeneste. Kald det i stedet et sceneri. Det er unikt. Gå ikke uden at prøve en ”Ghirardelli”, det er en chokoladekage, og husets specialitet.

På rejsens sidste måltid, kan du tilbringe aftenen eller i det mindste frokosten, på ”Wolfgang Puck’s Bar & Grill” beliggende indeni MGM Grand. Her gendanner de fast food til noget virkelig specielt. Du vil nyde en energisk californisk stil, og få en ”Marine Crab Cake” ligeså snart du har muligheden for det.

Uanset hvilken mad du lyster, har Las Vegas nu mere end du kan nå at nyde på et enkelt besøg. Så planlæg hellere at komme tilbage ofte.

Shopping i Las Vegas

Shopping Las VegasLas Vegas er naturligvis forbundet med spil. Så kom den billige mad, for at få folk til at blive i nærheden af kasinoerne… for at spille. Senere kom forestillingerne for at lokke folk til kasinoerne… for at spille. Men Vegas har nu udviklet sig. Fine restauranter, forestillinger udelukkende for underholdningens skyld og sidst men ikke mindst – fantastiske shopping-muligheder er kommet til.

I dag vil den besøgende i Las Vegas finde flere muligheder end et hvilket som helst plastikkort vil kunne betale. Butikkerne tilbyder alt fra almindeligt tøj til eksklusiv chokolade og eksotiske biler, alt sammen på ”Vegas måden” selvfølgelig.

Butikscenter – Caesars Palace
Adskillige af hotellerne/kasinoerne er ligeledes blevet til et shopping mekka. Et af de største er 16.250 kvadrat meter, tre-etagers kompleks på Caesars. Dette befinder sig på 3599 S. Las Vegas Boulevard (The Strip) og stiller mere end 100 butikker til rådighed, man kan vælge i mellem.

Versace, den berømte tøjdesigner sælger tøj, men har tilføjet en boligkollektion også. Her kan du finde en butik fuld af tæpper, køkkenudstyr og andre ting til din egen royale bolig. Den ligeså berømte smykkedesignsvirksomhed, Harry Winston, har også en shop i dette center. Besøger du de par butikker, er du sikker på, at der vil blive gjort indhug i dit ”plastik”. Sørg dog for at gemme lidt til ”The Cheesecake Factory” – Ostekagefabrikken. Efter al den indkøb fortjener du en dessert.

Mandalay Place
Det 9.300 kvadrat meter store shoppingområde på ”Mandalay Place” er muligvis ikke byen største, men helt klart den bedste.

Der er over 40 butikker, som tilbyder alt fra golftilbehør til hunde-spa-produkter. Sidstnævnte ”Lush Puppy” er en hunds bedste ven. Her er proppet med senge, trøjer og hundelegetøj, din hund kan endda også få en lykkekage lavet præcist til ham eller hende.

Efter du har lettet din samvittighed med at forkæle menneskets bedste ven, forkæl da dig selv i butikken ”55 Degrees Wine & Design”. En imponerende opstilling af det store udvalg, gør det let og overskueligt at vælge mellem de mange fine årgange. Gå derefter op til vin-baren og prøv et par stykker.

Du kan forbedre din viden hvad angår vine, eller et hvilket som helst andet emne, hvis du besøger ”The Reading Room” – Læseværelset. Denne boghandler har et udvalg af bøger, som i almindelighed ikke findes i nogen andre detailbutikker. Du kan bl.a. købe en bog med den sidste nye tilgængelige information om glaspustningsteknikker i Britisk Columbia.

Vær sikker på at kigge ind forbi ”The Chokolate Swan” – chokoladesvanen og lad dig friste. Den er beliggende på Mandalay Bay 3950 S. Las Vegas Boulevard. Gå derefter over til ”Giorgio Caffé & Restaurante”, livet er for usikkert – spis derfor din dessert først.

Grand Canal Shoppes – The Venetian
”The Grand Canal Shoppes” på The Venetian er et andet shoppingområde med et stor vifte af muligheder. ”Movado” er en ur-forhandler, som tilbyder fine ure ikke langt fra det elegante tøj hos Ann Taylor’s.

Du kan gå langs kanalen, mens gadeartisterne underholder dig, og lytte til den svage lyd af gondoler, der transporterer gæsterne på den knap en kilometer lange ekspedition. Tag en tur selv, og træd derefter af og gå på gratis vinduesshopping.

Nyd den imiterede St. Mark’s Square imens du løber i mellem de venetianske glasstatuetter, eksempelvis de håndpustede delfiner fra Ripa de Monti. Gå ind ved siden af til Il Prato og køb en yndig maske til det næste royale bal. Udvælg nogle fine brevpapirer, lav dine invitationer og få et personligt vokssegl, så dine gæster straks vil vide, hvem det er fra.

Apropos voks, husk lige og se Madame Tussaud’s mens du er der.

Desert Passage – Aladdin
Hvis du udelukkende går efter størrelse og antallet af butikker, så prøv ”The Desert Passage” – Ørkenpassagen, som er på ”Aladdin”. Med et ca. 44.100 kvadratmeter stort område til detailsalg og over 130 butikker, kan du ikke undgå at finde noget, som behager dig.

Mens du er der, så kig på det store fragtskib, der er i naturlig størrelse og som ligger på ankerplads ved en Nordafrikansk havn. Ikke engang Casablanca så så fascinerende ud. Hvis du bliver der til middag, så besøg den fortræffelige New Orleans restaurant kaldet ”Commander’s Palace”. Der kan du få krebs, der er værd at krybe for.

Las Vegas har dusinvis af andre indkøbscentre samt hundredvis af selvstændige butikker fordelt over Fremont Street, The Strip og andre steder. For at finde dine favoritter, kræver det adskillige besøg.

Red Rock Canyon

Red Rock Canyon
Red Rock Canyon

Hvis du forestiller dig Las Vegas, ser du sikkert billeder af neonlys, kasinoer og måske endda et stort show på tv. Men udover de forventede moderne fornøjelser, har Las Vegas langt mere at byde på. Under 32 km fra The Strip, hovedgaden i Las Vegas, ligger et anderledes, men imponerende syn – Red Rock Canyon.

Med 1,2 millioner besøgende årligt, er det bestemt ikke en ukendt seværdighed. Når du forestiller dig en ferie i Las Vegas, er den første tanke, der strejfer dig ikke denne enestående samling af sandstensklipper. Det burde det være. De er simpelthen forbløffende!

I dette område er der masser af dyre- og planteliv. Du kan få en vandretur med gratis vejledning af en skovfoged. Medbring derfor dine bedste vandresko. Du kan opleve ørkenskildpadder og bjerggeder med det smukke landskab som baggrund. Derefter kan du vandre over de 1 km høje stenklipper, hvor du vil blive forbløffet.

Du vil få en udsigt med forstenede sandklitter og brusende vandfald, som flyder ud i fjeldkløften og strækker sig til Mojaveørknen. Ørknen er en af verdens varmeste om sommeren. Foruden den vidt udstrakte udsigt, kan du måske endda være heldig og få synet af en af de mange rødhalede høge, som cirkulerer rundt i området på jagt efter bytte.

Nogle af bjergtinderne måler sig op til 2,5 km over havets overflade, hvilket gør dem over 1,6 km høje fra dine fødder af. Der er enorme grupper af røde og hvide klipper med kløfter, der løber igennem det meste af området.

Der er adskillige områder, der vil interessere besøgende.

Calico bjergene er et populært sted for bjergbestigere, de byder på korte stier og udsigt til fjeldkløften med Las Vegas synligt i syd. Derfra kan vandrerne udpege mange af de særligt karakteristiske kasinoer.

Lost Creek Canyon er den største flænge gennem klippeskrænterne. Den har en 32 km lang slaggebane, som strækker sig igennem de flerfarvede bjerge og går tværs igennem ørkenbyen Pahrump. Denne er mest forbeholden til de virkelig hårdføre mennesker.

Spring Canyon forsyner en del af et 10 meter langt vandfald. Kilden er tør i løbet af det meste af sommeren, men der er dog én del, hvor der er vand året rundt. Alligevel er synet ekstraordinært, uanset hvornår på året man kommer.

Eftersom det er i ørkenen, så forbered dig med passende beklædning i forhold til tidspunktet på dagen og tidspunktet på året. Ørkenerne er kolde om natten og kan være brændende varme i løbet af dagen. Medbring derfor en lille rygsæk til at opbevare rent tøj og forsyninger. Pak rigeligt med vand, eller endnu bedre, væskeholdig drik med lavt sukkerindhold.

Være sikker på at følge den rigtige sti. Nevada har tre områder med lignende navne, hvilket også gælder det offentlige område Red Rock. Du skal blot følge Charleston Boulevard, som krydser hovedgaden ”The Strip” (Las Vegas Boulevard), få bygningskomplekser forbi Stratosphere Tower. Dette tårn er 350 meter højt, så du kan ikke undgå at se det. Drej til venstre ligesom det bliver Blue Diamond Road/Highway 159.

Kasinoerne

Las Vegas CasinoLas Vegas byder på mange ting, bl.a. nye indkøbscentre, restauranter og forskellige former for underholdning. Nu om dage kan det derfor være let at glemme alt om kasinoerne, men de er dog stadig den centrale tiltrækningskraft for mange.

Byen har stadig mange gammeldags seværdigheder at tilbyde, ligesom Sahara. Men bare i det sidste årti, er mange nye spiret op. Selv de så ”gamle” som 40 år, har set enorme moderniseringer i den seneste årrække. Dette gør byens unge sjæl evig frisk og gør Las Vegas konkurrencedygtigt.

MGM Grand Hotel Las VegasMGM Grand
Kom til Hollywood. Bedstefaderen indenfor det nyere Vegas er kasinoet, der ligner en stor filmopstilling, hvilket minder lidt om James Bond på steroider. Selv med de 16.000 sæder i auditoriet og dusinvis af restauranter, er der stadig masser af plads til at spille. Hvad enten du er den gammeldags type, der stadig foretrækker banko, eller om du er en ung studerende med hang til at sætte meget på spil i poker, vil du ikke blive skuffet. Dog måske tomhændet bagefter.

Eiffeltårnet ved Hotel Paris i Las Vegas
Hotel Paris med det genkendelige Eiffeltårn

Hotel Paris
Hvis du ønsker at tilføre dit spil ekstra James Bond stil, så besøg en af de nyere drenge i byen. Med en genskabelse af Eiffeltårnet, Triumfbuen og Louvre, er stedet nemt at få øje på. Men spar dit falkeblik til at opdage det es, der lige gik til din venstre side. Du skal også huske at gemme nogle penge efter al hasardspilleriet. Du skal bruge dem på kvinden i Le Cabaret. Her underholder bl.a. alle de europæiske bands.

Luxor
Efter Paris er det kun Egypten, der vil fremstå eksotisk. ”Luxor” er en 110 meter høj glaspyramide, der genspejler ørkensolen, ligesom et fatamorgana. Forbered dig selv på noget spændende action med terningerne, mens du konfronteres med en østerlandsk hovedbeklædning.

Med en olympisk størrelses pool til at køle af i efter en varm nat med gambling, finder du ud af, at den indeholder alle tænkelige spil. Bortset fra de tusinde spilleautomater, hundredvis at pokerborde, roulettehjul og lignende, er der desuden et virtuelt spillerum. Uvirkeligt.

Mandalay Bay
Rejs til det tropiske efter du har set det ældgamle Egypten. Her kan du høre noget af jazzmusikken, der kendetegner Mandalay Bay. Imellem Broadwayforestillingerne i det 12.000 sæders store teater, kan du nyde fornem roulette. Vær sikker på at spille på sort, da du nødigt vil ende i det røde felt med få timer efter husets odds. Når du er færdig, kan du drukne dine sorger eller fejre dine gevinster med en kølig drink i baren i nærheden af den sandede strand.

Caesars Palace
Caesars Palace forbliver kongen af Las Vegas. Selvom det har eksisteret i årtier, tilbyder de stadig de mest populære borde, de mest rolige kortgivere og de mest sexede servitricer i byen. Gør dig klar til at kaste terningerne midt i den pragtfulde kejsertidsromanske udsmykning. Slap derefter af i spaen og fryd dig. Besøg ”Cleopatra’s” senere hvis du ønsker at danse og nyd forestillingen i ”The Omnimax Theater”.

Hvad enten du er til Texas Hold´em eller europæisk roulette, eller blot ønsker at putte en mønt i en spillemaskine og se hjulene spinde, har kasinoerne i Vegas altid noget for dig. Vær dog sød ved kortgiverne. Hotellerne har stadigvæk hyret store, alvorligt udseende fyre for at holde ro og orden.

Fremont Street

Fremont Street Las Vegas
Fremont Street

Enhver by i Amerika har en hovedgade. Dette gælder også mange europæiske byer, men mange af dem går i ring og det er derfor svært at sige hvilken, der er hovedgaden. Men det er ikke et problem i Las Vegas. Gaden hedder Fremont Street. Naturligvis vil de der går på The Strip protestere. Men besøger du Fremont Street, er du ikke i tvivl.

New York har Times Square på Broadway, hvor neonlysene imponerer de besøgende. Paris har det passende tilnavn ”lysets by”. Men Las Vegas er unik. Ingen steder uden for Asien, kan man finde en så forblindende række af syn og lyde.

Da den er beliggende under et permanent tag, har gaden med kasinoer over to millioner lys og det nyeste af det nyeste lydudstyr. Den kombinerede virkning er, ja, elektrisk. Under det 350 million kroner dyre tag går cirka en million besøgende årligt, hvis ”går” er det korrekte ordvalg.

På mange aftener føles det mere som at være bolden i en flippermaskine. Ikke at det er overfyldt af mennesker, men man bruger så meget energi på at suge alle indtryk til sig, at man kommer til at ramme en skulder jævnligt.

27 meter over gadeniveau befinder sig 12,5 millioner synkroniserede lysdioder, der producerer millioner af farvekombinationer, ledsaget af animationer og video. I det ene øjeblik er det en tv-udsendelse, i det næste kan det være et udefinerligt kalejdoskop, der springer én i øjnene. Blandt de mere kendte skilte er ”Glitter Gulch’s Vegas Vickie”, der eksemplificerer alt, hvad der indbefatter Las Vegas: kunst, sjov, sorgløshed og galskab.

Videoerne bliver projiceret over taget også. Nogle varer adskillige minutter, og denne række af videoer spænder fra ”The Drop”, et psykedelisk begivenhed a la 1960’erne, til ”Area 51” hvor menneskeheden kæmper mod rumvæsner. ”Above and Beyond” giver de besøgende et syn af jorden fra rummet, mens ”Fahrenheit at Night” viser nogle af dem Las Vegas er mest kendt for: Smukke kvinder.

Der er masser af butikker, alt fra små indendørssteder til fritstående kiosker. Meget af det de tilbyder, er hvad man vil forvente. Små nipsting, der går i stykker første gang ens barn leger med det. Men der er anderledes og interessante genstande her og der. Om ikke andet, kan man købe en doughnut hos ”Krispy Kreme” og nyde udsigten fra deres fra udendørs gårdhave.

Taget over gaden er 420 meter, så der er stor risiko for at glippe noget af det interessante. Man må derfor hellere planlægge at gå to gange – i det mindste én gang i ædru tilstand.